Har vi tabt proportionerne når vi primært fokuserer på "dødsulykker" som vigtigste parameter? Måske/Måske ikke. Kan det stå alene? 43 mennesker mistede livet på job sidste år i DK, men det antal er ikke ubetinget interessant. Men hvordan det?
Jo et velkendt eksempel har vi fra dokumentaren om Johnny der rejser til Holland for at få sin dødsprøjte.
For mange handlede dokumentaren om “aktiv dødshjælp”. Men for mig handler den om, “at Johnny en dag gik glad på job og fik en palle i hovedet”.
En simpel arbejdsulykke. Men konsekvensen var et elendigt og ødelagt liv. OG en ødelagt familie.
En anden pointe er, at Johnnys død slet ikke tæller med i Danmarks statistik for døde som konsekvens af en arbejdsulykke.
Her tænker du måske, at det stadigt er relativt sjældent at vi går på job og kommer hjem igen med varlige skader. Men det er min oplevelse at det er de færreste der er klar over at omkring 40.000 mennesker hvert år kommer ud for en arbejdsulykke.
En del af dem ender gudskelov blot med nogle skrammer og en forskrækkelse. Og der er også en hel del der “tilfældigvis ikke dør”, når man læser hvilke risici der har været på spil forud for hændelsen.
Men jeg tror, du bliver overrasket, over figuren nedenfor som viser dig, hvor mange af dem der kommer til skade, som ender i Arbejdstilsynets kategori ”forventes uarbejdsdygtig i 6 måneder eller mere…
Det er den gruppe mennesker, jeg synes får alt for lidt opmærksomhedet, Nemlig dem der får varige mén – der for en stor dels vedkommende, sætter sig på resten af livskvaliteten – og -længden….
Derfor mener jeg, at vi taler for meget om dødsulykker sammenlignet med ødelagte liv. Ødelagte familiers liv. Som følge af ulykker.
(Du kan selv granske videre i statistikkerne nedenfor)
For når vi mennesker rammes af invaliditet og sættes helt/delvist uden for arbejdsmarkedet så ved vi alle godt at det også rammer ens partner og børn, hvis man overhovedet er så heldig at have sådanne nogen. Arbejdsulykker skærer drastisk i både livskvalitet og forventet levetid.
Det er veldokumenteret at Arbejdsskader kan føre til sygdom, arbejdsløshed, ringere job og depression. Og depression er den vigtigste kendte risikofaktor for selvmord, ifølge Arbejds- og Miljømedicinsk forskning.
Groft sagt kender vi svarene. Vi er ikke dygtige nok til planlægning og rodårsagsanalyse. Det er meget godt opsummeret her i JP:
Det er også skribentens (min) erfaring, at effekten af rodårsagsanalyse, afvigelsesgranskning og den afledte læring ikke prioriteres tilstrækkeligt af virksomhedsledere, som let kommer til at jage de kortsigtede gevinster og derfor ansporer til at “alle kommer tilbage i sadlen og ser fremad”.
Men vi har al den viden der skal til for at ændre på det faktum at Danmark har skandinavisk rekord i døde og lemlæstede medarbejdere.
Tak for din opmærksomhed og fordi du læste med.
Connect med mig på LinkedIn
Flere artikler du kan læse ...
Bedre sikkerhed? Så skal du involvere medarbejderne
Det er naturligvis både godt og nødvendigt at registrere både nærved-hændelser og reelle ulykker, hvis man vil forbedre medarbejdernes sikkerhed. Men lige som et slagtesvin ikke bliver fed af at blive vejet, bliver sikkerheden heller ikke bedre – blot fordi alle afvigelser bliver registreret. Men heldigvis er det også længe siden,
“Hvad er din mission?”
“Hvad er din mission?” Det er sjældent (om nogensinde?) at en kunde har spurgt mig til min “mission”.Så jeg brugte lige lejligheden til at “brushe up” og jeg endte i en lang, men faktisk også inderlig smøre, som jeg vil dele med dig, inden du går på påske-ferie. Long short story…
Er du sikker, mand?
Når far går på job, så har han 90 % større risiko for at dø på job end mor. I dag er det Fars dag og denne nyhed er derfor tilegnet alle der kender en far. Og der er også inspiration til at få løst problemet. Forskning viser nemlig, at netop
Åbenhed omkring fejl styrker lederskab
Personligt lederskab kræver ansvar for ens egen læring og åbenhed, der kan opbygge tillid hos medarbejderne… Afvigelser sker også regelmæssigt på direktionsgangen. Men her er en af de få topledere der har modet til at lægge fejl åbent frem, tage sin egen medicin, skabe gennemsigtighed og gå i front når det
Min far havde Tarzan-syndrom…
Men virksomheders kan forebygge at medarbejdere med Tarzan-syndromet presses til at agere superhelt og tage unødige risici som de, i sidste ende, kan dø af. Artiklen er er også en personlig historie om held (i uheld) når man(d) har Tarzan-syndrom. Få uger efter, at jeg kom til verden, og imens mine
Hvad kan man lære af en brækket arm? En del hvis man tager sig tid…
Stadig flere ledere efterspørger kompetencer ud i grundige årsagsanalyser som svar på de alt for mange ulykker, der fortsat sker på de danske arbejdspladser. Undertegnede gik heller ikke ram forbi, da hun pludselig mandag morgen skulle redegøre for, hvorfor 10-fingersystemet var reduceret til et 5-fingersystem de næste 14 dage. For ingen
